Ofte stillede spørgsmål

Er forløbet gratis?

Forløbet er gratis for alle, du skal dog være 16-25 år for at kunne deltage.

Kræver det noget at deltage og hvem kan deltage?

Vi ser selvfølgeligt gerne at du kommer med en åbenhed for at lære noget nyt og vil tage til dig af de indtryk du får. Ellers er forløbet for alle, som gerne vil prøve kræfter med iværksætteri og kulturiværksætteri.

Det eneste krav vi stiller til dig er at du er mellem 16 til 25 år og at du er klar til at deltage i forløbet.

Hvor længe tager det?

Forløbet for hold 2025 starter i september 2025 og slutter i marts 2026. Det vil starte med en fællesspisning, derudover også tre fælles konferencer og seks workshops.

Alle datoerne er allerede tilgængelige inde under forløbet. Vi ser helst at du deltager i alle gange, ellers tager du pladsen for en, som muligvis kunne have deltaget.

Hvor kan jeg deltage?

Du kan deltage i byens hus i gentofte, ja tak kontoret i Helsingør og telefonfabrikken i Gladsaxe. Tryk her for at læse mere.

Hvad er kulturiværksætteri?

Kulturiværksætteri er i bund og grund ikke nogen fast defineret størrelse. Det handler mest om at skabe noget nyt indenfor kulturverdenen og branchen, ved at gøre brug af typiske og nye innovative tankegange og iværksætter teorier. Det kan både være som frivillighed, non profit, eller også som virksomhed, der tager udgangspunkt i kultur.

Er dette for mig hvis jeg vil starte min egen virksomhed?

Helt klart! På forløbet vil du lære om flere metoder og teorier for at være en dygtig iværksætter. Du vil også måde en masse spændende iværksættere til vores anden fælleskonference. Hvis du går med drømme om at starte din egen virksomhed, er dette bestemt for dig. Det kan også være du får lyst til at prøve kræfter med kulturiværksætteri, som kan være mere tilgængelig for unge.

Er dette for mig hvis jeg drømmer om at starte et kulturprojekt?

Det er det bestemt! Forløbet inddrager både klassiske metoder indenfor iværksætteri, som blandt andet design thinking, men har også mange spændende foredragsholdere, som selv har lavet flere kulturprojekter (inklusive mange fra styregruppen). Du vil blive bedre rustet og får måske endda en idé til dit eget projekt undervejs!

Kan jeg deltage hvis jeg allerede har startet en virksomhed eller et kulturprojekt?

Det kan du helt klart. Forløbet berører mange forskellige emner, som er meget relevante hvis man selv har en virksomhed eller kulturprojekt og som kun vil gøre dig til en bedre iværksætter, projektleder eller kulturiværksætter.

Hvorfor er event talent startet?

Vi er selv en masse unge som har deltaget på lignende forløb før og set hvor meget de har hjulpet os.